
Årets påskeprojekt, resultatet af for meget kaffe og for mange påskeæg: KontorGPT - din assistent til at finde et nyt kontor, som matcher lige dine behov!
Da OpenAI for nogle år siden offentliggjorde muligheden for at oprette "custom GPTs", var der vildt meget hype omkring det. Historien var dengang, at de med et snuptag havde dræbt 90% af alle verdens AI-startups - for nu kunne man gøre det hele direkte i ChatGPT.
Og ikke nok med det; hvis din GPT blev populær, ville OpenAI begynde at betale skaberen baseret på antallet af samtaler.
En helt ny verden af AI og et nyt ben i creator-økonomien. Det lød fornemt!
Sådan gik det dog ikke helt. Hypen døde. Folk stoppede med at opsøge custom GPTs.
Indtil nu! Mød KontorGPT, din assistent til at finde præcis det kontor, du drømmer om. Du kan chatte med KontorGPT direkte via ChatGPT-interfacet. Enten ved at finde den under "Explore GPTs" eller ved at følge linket nederst i indlægget.
Men hvad er fordelene ved en custom GPT frem for bare at chatte direkte med "den normale" ChatGPT?
Hvis du nogensinde har prøvet at spørge en AI om råds til noget indviklet, har du helt sikkert oplevet, at den forsøger at give et svar FØR du har givet alt den nødvendige kontekst.
Med KontorGPT har jeg eksplicit bedt den om IKKE at foreslå muligheder før den er afklaret ift. budget, lokation, størrelse, osv.
Hvis du bad ChatGPT om at finde et moderne og fleksibelt kontorfællesskab i København, ville den muligvis foreslå WeWork. Umiddelbart et fint forslag, ikke?
Nope. Det er flere år siden WeWork havde aktive kontorfællesskaber i København.
Når KontorGPT skal finde et kontor til dig, kommunikerer den direkte med Nordesk. Live, kvalitativ data.
Forestiller jeg mig, at Nordesk fremover primært skal fungere som en custom GPT? Nej. Kunne man forestille sig, at vi i fremtiden skulle have en form for "KontorGPT" direkte som en del af platformen? Tjoo... 👀
Tjek KontorGPT ud her: KontorGPT
Eller hvis du hellere vil snakke med et rigtigt menneske - så tag endelig fat i mig!
God påske! 🐣





















